Dit digitale køb er fup

En iPhone X til spotpris på Facebook Marketplace – det har vist sig for godt til at være sandt for mange danskere. Hver tredje politianmeldelse af it-relateret økonomisk kriminalitet handler om bedrageri i forbindelse med handel mellem privatpersoner via digitale tjenester.

Den hyppigste digitale trussel: De fleste eksempler på digital svindel sker person til person eller mellem forretningsdrivende. Så selvom kriminelle i Indien kan bruge digital teknologi til at hacke sig adgang til dit webcam og se med på dit liv, så er de mest udbredte svindelnumre af en helt anden karakter.

Hver tredje anmelder af digital svindel har ikke modtaget sine varer eller penge

Det er let at lade sig lokke af muligheden for at gøre en god handel til en lav pris. Desværre er det bare ofte for godt til at være sandt. Vi undrer os måske over en eller anden detalje, som ser lidt mærkelig ud, men en del af os falder alligevel i fælden og bliver snydt.
Marie Wessel, kontorchef i Kontor for cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.