Kun svindlere spørger om dit NemID

De tider er forbi, hvor svindlerne kun brugte de såkaldte phishing-mails til at franarre danskerne deres personlige oplysninger. Sms’er er også kommet på svindlernes repertoire, og så kaldes fænomenet smishing.

Svindlerne finder hele tiden nye metoder, så hver gang vi lærer at spotte et kneb, finder de på nye. Men en ting er sikkert: Hvis nogen beder om informationer fra dit NemID, så har de skumle bagtanker.

Uopfordrede e-mails og sms’er fra personer eller virksomheder, der spørger efter personlige oplysninger – det skal vække din mistænksomhed.