Har du mistanke om, at nogen misbruger dit MitID, skal du omgående undersøge det. Det kan du få hjælp til på mitid.dk.
Undersøg, om andre misbruger dit MitID
Har du mistet dit identifikationsmiddel?
Hvis du har mistet et MitID-identifikationsmiddel (telefon/app, kodeviser, kodeoplæser og chip), bør du straks spærre det.
Aktiverer du et nyt identifikationsmiddel bliver det gamle automatisk spærret.
Spær dit MitID-identifikationsmiddel
Har du ikke mulighed for at spærre dit MitID-identifikationsmiddel selv, kan du ringe til MitID-support på telefon 33 98 00 10, som har åbent kl. 8-20 i hverdage og kl. 10-16 i weekender.
Uden for åbningstid kan du få hjælp til at spærre dit MitID ved at ringe til hotlinen ved identitetstyveri på telefon 33 98 00 98.
Kender andre din adgangskode til MitID?
Er der andre, der kender din adgangskode, bør du straks ændre den. MitID er personligt, og du må ikke oplyse din adgangskode til andre, hverken samlevende, forældre eller børn.
Skift din adgangskode