Sådan spærrer du din MobilePay

Det er vigtigt at reagere, hvis du har mistanke om, at din MobilePay bliver misbrugt, eller din telefon er blevet stjålet.

Hvis du har mistanke om, at nogen misbruger din MobilePay, eller din telefon er blevet stjålet, skal du straks ringe til MobilePays support på telefon +45 45 14 44 47 og få spærret din MobilePay. Det kan du gøre hele døgnet.

Hvis du mistænker, at dit kort er forsvundet eller stjålet, skal du straks spærre det. Så risikerer du ikke, at det bliver misbrugt i en MobilePay-app.

Vær opmærksom og mistænksom

Du bør være mistænksom, hvis der uden grund dukker en aktiveringskode til MobilePay op på din telefon. Vis den ikke til nogen. Ring straks til MobilePays support.

Senest opdateret 23-05-2023