Vær opmærksom på svindlere, når du handler med private

Falske salgsannoncer blander sig med de reelle på de digitale brugtmarkeder, hvor danskere hver dag køber og sælger mobiltelefoner, tøj og meget andet af hinanden. Men med opmærksomhed og gode råd kan du undgå at gå i svindlernes fælder.

Den nyeste iPhone til spotpris. En næsten ubrugt barnevogn. Tanken om at slå hurtigt til på et billigt tilbud, ingen andre har nået at opdage på DBA (Den Blå Avis) eller på Facebook, er tillokkende. Ligesom tanken om at tjene nemme penge på noget, der alligevel skulle være smidt ud.

Men alt det ved svindlerne også. Med falske profiler og annoncer udnytter de vores iver og tiltro til vores medmennesker til at svindle både købere og sælgere.

Billede af samhandel i garagen

Det kan gå stærkt, når man falder over et godt, brugt køb på nettet. Men vent med at betale, til du har set varen, fx ved at mødes ansigt til ansigt med sælger.

Sæt farten ned – træk vejret, før du køber

Netop når du gør et virkelig godt fund, skal du prøve at slå koldt vand i blodet. For mange af os er det blevet så normalt at købe brugt på nettet, at ”automatpiloten” er slået til, og paraderne er helt nede. Men det er netop det, svindlerne satser på. Hvis du sætter farten lidt ned, kan du bedre nå at gøre brug af de gode råd og undgå at blive snydt.

Gode råd, når du køber varer:

  • Mød så vidt muligt sælger ansigt til ansigt, så du kan se varen, inden du betaler for den

  • Sælges varen væsentligt billigere end andre steder? Det kan være fup, designet af svindlere til at få dig i fælden

  • Vær særligt opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterspørger en bestemt vare (fx koncertbilletter) i en annonce. Den slags annoncer kan tiltrække svindlere.

Gode råd, når du sælger varer:

  • Mød så vidt muligt køber ansigt til ansigt, så du kan tjekke, at du får dine penge

  • Stol ikke på betalers bevis fra netbanken – det kan være forfalsket. Tjek altid din egen konto eller MobilePay.

Tjek sælgers og købers informationer:

  • Tjek, om sælgers profil er valideret af handelstjenesten, fx ved at identiteten er bekræftet med NemID. Hvis ikke, så tjek sælgers eller købers navn. Søg på det på Google. Findes det? Og hvad står der?

  • Tjek sælgers og købers Facebook-profil – den bør ikke være nyoprettet, have meget få ”venner” eller mangle profilbillede eller andre centrale informationer.

  • Tjek, om der er sammenhæng i oplysningerne – fx at der bruges samme navn og billede på tværs af profiler på Facebook, DBA, MobilePay m.m.

Se evt. flere gode råd om handel med private hos politiet.

Elektronik, tøj og billetter er populær lokkemad

Når svindlerne skal lokke købere i fælden, foretrækker de varer med mange interesserede købere, så de er sikre på en hurtig gevinst. Ifølge politiets opgørelser optræder en række varekategorier ofte i anmeldelserne:

  • Elektronik, fx mobiltelefoner og spillekonsoller (33 pct.)
  • Tøj, tasker og tilbehør (11 pct.)
  • Billetter, fx til koncerter eller festivaler (7 pct.)

Definition

Bedrageri ved privat samhandel:

Bedrageri mellem private borgere, når de køber og sælger på nettet.

 

En udbredt form for digital svindel

Svindel ved privat handel på nettet er temmelig udbredt. Ca. 4 pct. af danskerne har oplevet at blive snydt inden for det seneste år. Ifølge politiet udgør det mere end hver tredje anmeldelse af it-relateret økonomisk kriminalitet. I langt de fleste tilfælde opretter svindleren falske salgsannoncer og snyder en eller flere købere. Men det sker også, at svindlerne i stedet narrer en sælger ved at udgive sig for at være en interesseret køber.

4 pct.

af alle borgere har oplevet at blive snydt ved privat handel på nettet inden for det seneste år.

Alle kan gå i fælden

Selv personer, der er vant til at færdes på nettet, kan risikere at gå i svindlernes fælde. De 15-50-årige står bag de fleste af anmeldelserne til politiet. Personer over 60 år anmelder sjældent bedrageri ved handel på nettet – formentlig fordi de ikke handler så meget på nettet som de yngre.

Tal om anmeldelser er baseret på politiets årsanalyse af it-relateret økonomisk kriminalitet i 2019.

Har du læst?

Bannerbillede af Lars der blev snydt i samhandel. Copyright.DR

Case: Lars blev snydt for 48.000 kr.

Selv om Lars har stor erfaring med privat handel på nettet, gik det alligevel galt.

bannebillede

Sådan spotter du: Falske profiler

Digitale svindlere anvender falske profiler for at kunne snyde dig til at overføre penge, eller få adgang til og måske afsløre dine personlige oplysninger.

Bannerbillede med teksten når skaden er sket

Er du blevet snydt i handel mellem private?

Har du købt og betalt for en vare uden at modtage den. Eller har du solgt en vare på nettet, som du ikke har modtaget betaling for?