Sådan spotter du et opkald med et fuptilbud

It-kriminelle kan finde på at ringe til dig med ”gode” tilbud. Ofte er de kriminelle dygtige til at udgive sig for at være en anden, derfor skal du være opmærksom på et par kendetegn.

Udlevér ikke personoplysninger

Hvis personen beder dig give personfølsomme oplysninger over telefonen (for eksempel for at kunne tilbyde computerhjælp eller give dig et godt tilbud), kommer tilbuddet ikke fra en troværdig kilde. Personfølsomme oplysninger kan være bankkontonumre, personnummer eller kodeord.

Hold øje med telefonnummeret

Nogle it-kriminelle ringer fra skjult nummer. Overvej, om du har bekendte, der ringer med skjult nummer. Hvis du er i tvivl, kan du lade være med at tage opkaldet. Hvis det ikke er et falskt opkald, vil personen typisk lægge en besked på din telefonsvarer eller få fat i dig på anden vis.

Et udenlandsk nummer er ikke ensbetydende med, at det er en it-kriminel, der ringer. Hvis du er i tvivl, kan du lade være med at tage telefonen og slå telefonnummeret op på internettet.