Begræns Facebooks viden om din lokation

Facebook bruger din lokation til at målrette annoncer og budskaber mere præcist.

Derfor samler de information om, hvor du befinder dig via din telefon. Det sker også, selvom du forlader Facebook-appen. Når du bruger Facebook på din computer, kan Facebook se, hvor du befinder dig, og hvilken computer du benytter.

Vælg om Facebook må følge din lokation på telefonen 

Du kan ikke undgå, at Facebook indsamler information om din lokation via din computer, men du kan sørge for, at Facebook ikke får information via din telefon. Det gør du sådan her:

  • Tryk på de tre streger i din Facebook-app.
  • Tryk på “Indstillinger og privatindstillinger”.
  • Tryk på “Genveje til privatindstillinger”.
  • Under “Administrer dine lokationsindstillinger” kan du vælge, om Facebook må få adgang til din lokation. Du kan også vælge, om Facebook må gemme din lokationshistorik.