Sådan sletter du din profil

Vi har samlet en række guides til dig, der gerne én gang for alle vil slette din profil på Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn eller Snapchat.

Slet din profil

Hvis du af den ene eller anden grund ikke længere ønsker at benytte et socialt medie, som du har en profil på, så anbefaler vi, at du sletter profilen. 

Vi har derfor samlet en række vejledninger til dig, der gerne vil slette din profil på en eller flere af de mest brugte profiler.

Facebook:

Hvis du ønsker at slette din Facebook-profil, skal du gøre følgende:

  • Vær opmærksom på, at hvis du sletter din konto bliver alt indhold slettet permanent efter 30 dage. Bemærk også, at du mister din Messenger-konto i samme forbindelse. Facebook kan ikke efterfølgende genoprette din konto.
  • Log ind på den profil du ønsker at slette. Dette skal ske via en computer eller en browser på din telefon. Det er ikke muligt at slette din profil via app'en.
  • Gå ind på: https://www.facebook.com/help/delete_account.
  • Nu ser du en boks, der hedder: "Slet konto permanent".
  • Vælg nu på knappen "slet konto".
  • Godkend nu din beslutning med dit kodeord
  • Herefter oplyses du om, at kontoen vil lagres i 30 dage før den slettes helt. Kontoen vil ikke være synlig for andre i løbet af de 30 dage.
  • Log ind igen. du får nu valget mellem at afbryde eller fortsætte sletningen. Tryk på "slet konto" for at gennemføre sletningen.
  • Din profil er nu slettet permanent, og det er ikke muligt at genoprette den.

Hvis du kun ønsker at deaktivere din Facebook-profil, så den kan genoprettes senere, skal du gøre følgende: 

  • Vær opmærksom på, at deaktivering en profil i praksis er det samme som at slette den. Profilen forsvinder fra Facebook, og du kan vælge ikke at modtage e-mails fra Facebook. Du kan senere logge ind og vælge at aktivere profilen igen.
  • Gå ind på denne side, log ind når du bliver bedt om det: https://www.facebook.com/deactivate/ 
  • Indtast dit kodeord for at bekræfte og gå videre.
  • Vælg årsag, og vælg om du ikke ønsker at modtage e-mails og Messenger notifikationer.
  • Tryk på "Deaktiver" når du er færdig.
  • Din profil er nu deaktiveret indtil du evt. selv vælger at aktivere den igen. 

Instagram:

Hvis du ønsker at slette din Instagram-profil, skal du gøre følgende: 

  • Vær opmærksom på, at hvis du sletter din konto bliver billeder, videoer, kommentarer, ”likes”, venner og alt andet slettet permanent. Instagram kan ikke efterfølgende genoprette din konto.
  • Dette skal ske via en computer eller en browser på din telefon. Det er ikke muligt at slette din profil via app'en.
  • Gå ind på: https://instagram.com/accounts/remove/request/permanent/.
  • Vælg årsagen til at du ønsker at slette din profil.
  • Indtast dit kodeord for at bekræfte, og tryk derefter på den røde knap med teksten "Slet kontoen" permanent for at slette profilen. 
  • Din profil er nu slettet permanent, og det er ikke muligt at genoprette den.

Twitter: 

Hvis du ønsker at slette din Twitter-profil, skal du gøre følgende:

  • Vær opmærksom på, at hvis du sletter din konto bliver alt slettet permanent efter 30 dage. 
  • Log ind på den profil du ønsker at slette via twitter.com. Dette skal ske via en computer. Det er ikke muligt at slette din profil via app'en.
  • Klik på "Mere" i menuen og vælg "Indstillinger og privatliv".
  • Under konto finde du knappen "Deaktiver din konto", klik på den.
  • Klik igen på "Deaktiver".
  • Indtast din adgangskode, og klik på "Deaktiver".
  • Efter deaktiveringen kan dit visningsnavn, brugernavn og din offentlige profil ikke længere ses på Twitter. Alt indhold slettes efter 30 dage, med mindre du logger ind igen inden for de første 30 dage. 

LinkedIn:

Hvis du ønsker at slette din LinkedIn-profil, skal du gøre følgende:

  • Vær opmærksom på, at hvis du sletter profilen mister du de anbefalinger og anerkendelser, du har modtaget, dine forbindelser og andre oplysninger, du har føjet til din konto. 
  • Log ind på den profil du ønsker at slette. Dette skal ske via en computer eller en browser på din telefon. Det er ikke muligt at slette din profil via app'en.
  • Gå ind på: https://www.linkedin.com/psettings/account
  • Nederst på siden skal du klikke på "Lukning af din LinkedIn-konto".
  • Angiv, hvorfor du vil lukke din konto, og klik på knappen "Næste".
  • Indtast adgangskoden til din konto, og klik på "Luk konto".
  • Din profil er nu slettet. Du kan for det meste genåbne din konto inden for 20 dage, men fx anerkendelser og anbefalinger genskabes ikke.

Snapchat:

Hvis du ønsker at slette din Snapchat-profil, skal du gøre følgende: