Sådan spotter du: Falske mails og sms'er

Mailen med to flybilletter til 80 kr. lyder som et godt tilbud. Og sms’en fra PostNord med nem betaling af restportoen på din pakke lyder som god service. Det kan være svært at vurdere, om en henvendelse er fup eller ægte. Men ved at holde øje med små detaljer kan du spotte svindlerne.

""

Vi er hurtige til at klikke på sms’en, der fortæller, at der er en pakke på vej. Men det er netop en af de hverdagssituationer, svindlerne forsøger at efterligne og udnytte med fupbeskeder.

Vi bliver alle draget af henvendelser med gode og nemme tilbud, og vi reagerer instinktivt på en potentiel risiko, der skal handles på. Fx en mail om at opdatere virusprogrammet. Eller en sms om gevinst i en konkurrence, vi knap kan huske at have deltaget i. Men husk at trække vejret en ekstra gang, og undersøg mailen eller sms’en for tegn på svindel, inden du klikker. Se her, hvad du skal kigge efter for at undgå at havne i svindlernes fælder.

Seks tegn, der kan afsløre et fuptilbud:

  1. Kræves der, at du sender dine personlige oplysninger?

  2. Er der sprog- og stavefejl?

  3. Ser eventuelle links underlige ud?

  4. Skifter præmisserne undervejs i korrespondancen?

  5. Ser afsenderadressen underlig ud på mailen?

  6. Får du henvendelser fra afsendere, du ikke har en relation til?

Personlige oplysninger kræves

Hvis afsenderen beder dig om at sende dine personlige oplysninger, skal du være skeptisk. Du skal aldrig sende personlige oplysninger som for eksempel bankkontonumre, personnummer eller kodeord over hverken mail eller sms. Hvis du bliver bedt om det, kan du være sikker på, at det er fup.

Stavefejl og sproglige fejl

Mange falske henvendelser er fyldt med stavefejl og mærkelige formuleringer. Hvis du ser godt efter, kan du ofte spotte dårlige oversættelser eller sproglige fejl, som en professionel butik, virksomhed eller myndighed ikke ville lave. Det kan være tegn på, at teksten er oversat direkte fra et andet sprog, evt. af en maskine. Svindlerne bag er nemlig ikke nødvendigvis danskere, bare fordi teksten er på dansk.

Underlige links

Links i mails og sms’er er ikke nødvendigvis et faretegn, men du skal være opmærksom, før du klikker. Fx et link til sunhedsstyrelsen.dk uden ’d’. De falske links kan føre dig til en hjemmeside, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware, så snart du har klikket.

Eksempel på scam

Der mangler æ, ø og å i mailen. Beskeder med dårligt formulerede sætninger kan betyde, at de er oversat af computere. Hold derfor øje med atypisk dansk sprog og manglende æ, ø og å.

Underlige afsenderadresser på mail

Når du modtager en mail med et tilbud, skal du tjekke afsenderens e-mailadresse. Hvis den ikke stemmer overens med afsenderes navn, eller hvis den er meget lang og kompliceret, så er det sandsynligvis fra en utroværdig kilde, og henvendelsen kan meget vel være fup.

Henvendelser fra afsendere, som du ikke har en relation til

Får du mails fra Microsoft om at opdatere Windows, selvom du bruger en Mac-computer? Besked om kontobevægelser fra en bank, du ikke er kunde hos? Eller præmiebeskeder fra konkurrencer, du ikke har deltaget i? Så er der stor sandsynlighed for, at der er tale om svindelbeskeder, der er sendt bredt ud, i håb om at bare nogle enkelte går i fælden.

Præmissen skifter undervejs

Hvis afsenderen beder om én ting i den første henvendelse og en anden ting senere, kan det være tegn på svindel. Fx kan en mail lokke med, at du har vundet konkurrencen eller har mulighed for at gøre et køb til en exceptionel god pris, men når du senere i forløbet modtager bekræftelses-sms’en, er prisen en anden, eller du skal nu indtaste dine NemID-oplysninger eller oprette et abonnement. Hold derfor øje med, hvad du bliver bedt om, og vær opmærksom på at tjekke priser m.m. i bekræftelses-sms’er.

eksempel på fake sms fra sundhedsstyrelsen

Linket i sms’en er falsk. Det hedder sundhedsstyrelsen.dk, ikke .net.

Tjek, hvilke fuphenvendelser der er i omløb for tiden

Svindlerne er kreative og udvikler hele tiden nye tricks til e-mails og sms’er, som kan få dig til at gå i fælden. Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden har derfor udviklet appen ”Mit digitale selvforsvar”, hvor du kan se, hvilke svindeltricks der er i omløb. Appen bliver hele tiden opdateret med advarsler med de nyeste fuphenvendelser.

Hent Trygfondens og Forbrugerrådet Tænks app i App Store til iOS og Google Play til Android:

Hent Mit digitale selvforsvar til IOS

Hent Mit digitale selvforsvar til Android

52 pct.

af danskerne har inden for det seneste år oplevet at modtage falske mails.

 

Kilde: Analyse 'Danskernes informations-sikkerhed 2020'

Har du læst?

"Bannerbillede"

Sådan spotter du: Falske konkurrencer

Falske konkurrencer ligner til forveksling de ægte. Det er imidlertid ikke svært at tjekke, hvilke der er ok.

""

Sådan spotter du: Opkald med fuptilbud

Ved at være opmærksom på et par kendetegn, kan du lære at spotte svindelopkald.

 

"Bannerbillede med teksten få hjælp, når skaden er sket"

Når skaden er sket: Er du blevet franarret person- eller kortoplysninger?

Hvis du har mistanke om, at dine personlige oplysninger bliver misbrugt, kan du følge rådene herunder.