Sådan spotter du: Fupmagere ved handel med private

Brugte varer skifter hyppigt hænder på de digitale brugtmarkeder, hvor danskerne hver dag køber og sælger tøj, mobiltelefoner m.m. Men ikke alle købere og sælgere har reelle hensigter. Hold øje med tegnene, så du kan styre uden om svindlerne.

Er du i tvivl, om det gode tilbud på DBA (Den Blå Avis) eller Facebook er for godt til at være sandt? Det kan det meget vel være, for svindel ved handel mellem private er desværre udbredt.

Inden du betaler til sælgeren eller sender varen til køberen, bør du stoppe op, trække vejret en ekstra gang og sikre dig, at du ikke er ved at blive snydt. Tegnene kan være lidt forskellige, alt efter om du køber eller sælger.

""

Det vrimler med gode brugtkøb på nettet. Og nogle er desværre for gode til at være sande. En usædvanligt billig vare kan være et af tegnene, du skal være på vagt overfor.

Tegn på svindel, når du køber varer:

  • Opfinder sælgeren kreative undskyldninger for, hvorfor du ikke kan komme og se varen? Insistér på at møde sælger ansigt til ansigt, så du kan se varen, inden du betaler for den.
  • Sælges varen væsentligt billigere end andre steder? Det kan være fup, designet af svindlere til at få dig i fælden.

Tegn på svindel, når du sælger varer:

  • Er køberen meget insisterende på, at du skal sende varen, uden at I har mødtes? Mød så vidt muligt køber ansigt til ansigt, så du kan tjekke, at du får dine penge, før du udleverer varen.
  • Viser eller sender køberen dig et ”bevis” på, at han eller hun har overført pengene til dig? Så bevar roen, og insistér på at vente, til du kan se pengene på din egen konto eller MobilePay.

Vær sikker på, hvem du handler med:

  • Er sælgers profil valideret af handelstjenesten, fx ved at identiteten er bekræftet med NemID/MitID? Det øger sandsynligheden for, at personen er den, han eller hun giver sig ud for at være.
  • Kan du finde info om sælger eller køber på Google eller Facebook? Ser sælger eller købers Facebook-profil troværdig ud? Den bør ikke være nyoprettet, have meget få ”venner” eller mangle profilbillede eller andre centrale informationer.
  • Er der sammenhæng i de oplysninger, du kan finde om sælger eller køber? Er der forskelligt navn og billede på tværs af profiler på Facebook, DBA, MobilePay m.m., kan det være tegn på svindel. 

Se evt. flere gode råd om handel med private hos politiet.

 

Elektronik, tøj og billetter er populær lokkemad

Når svindlerne skal lokke købere i fælden, foretrækker de varer med mange interesserede købere, så svindlerne er sikre på en hurtig gevinst. Varen kan være hvad som helst, men ifølge politiets opgørelser er der dog en række varekategorier, der ofte optræder i anmeldelserne:

  • Elektronik, fx mobiltelefoner og spillekonsoller (33 pct.)
  • Tøj, tasker og tilbehør (11 pct.)
  • Billetter, fx til koncerter eller festivaler (7 pct.)

Få mere at vide om svindel ved handel mellem private

Tal om anmeldelser er baseret på politiets årsanalyse af it-relateret økonomisk kriminalitet i 2019

4 pct.

af danskerne har i 2020 oplevet svindel i forbindelse med handel mellem private.

 

Kilde: Analyse 'Danskernes informations-sikkerhed 2020'

Har du læst?

Case: Mathias blev snydt i online spil

Handel med våben i online-spil kan være risikabelt. Læs hvordan Mathias blev snydt.

Case: Lars blev snydt for 48.000 Kr.

Lars er normalt god til at researche og spotte fusk, når han handler værktøj til sin forretning. Alligevel gik det galt.