Beredskabsspillet – afprøvning af beredskabet

Beredskabsspillet er en måde at afprøve, evaluere og korrigere beredskabet og understøttende nødprocedurer. Spillet bør tilpasses organisationens kontekst.

Organisationer bør løbende afprøve beredskabet i forhold til at sikre forretnings- og informationssikkerhedskontinuiteten. Dels ved at afprøve beredskabet og eventuelle nødprocedurer, men også ved afprøvning af selve beredskabsorganisationen gennem f.eks. krisestyringsøvelser. Regelmæssig afprøvning af beredskabet sikrer et kontinuerligt fokus på optimering af procedurer og roller, og forbereder de enkelte aktører på den dag, hvor det bliver virkelighed. Beredskabsspillet kan være én måde at opnå dette på.