Koncept for tilsyn med informationssikkerheden i staten

Det statslige tilsynskoncept skal understøtte og højne ministeriernes arbejde med informationssikkerhed og indføringen af ISO 27001.

I takt med den stigende digitalisering bliver arbejdet med informationssikkerhed vigtigere. Digitaliseringsstyrelsen har som en del af arbejdet med cyber- og informationssikkerhedsstrategien 2015-2016 udviklet et tilsynskoncept, der skal medvirke til professionalisering af myndighedernes tilgang til informationssikkerhed.

Udviklingen af tilsynskonceptet er sket i samarbejde med en referencegruppe bestående af en række statslige partnere og observatører. I forlængelse af dette arbejde har regeringen etableret et Forum for tilsynsansvarlige i staten. 

Læs mere om forum for tilsynsansvarlige i staten på digst.dk

Departementets tilsyn med informationssikkerheden på ministerområdet

Det samlede tilsynskoncept indeholder en overordnet forpligtende vejledning og en understøttende vejledning, der ikke er forpligtende. Den overordnede vejledning er således obligatorisk og beskriver departementets tilsynsansvar.