Datasletning 101

Alt om udskiftning af IT og risikoen for datalæk.

En betydelig del af datasikkerhed er, at virksomheder og offentlige organisationer skal undgå datalæk, når de udskifter gammelt IT som datacenterhardware, PC og laptops, mobiler, tablets og printere. Det gælder både i forhold til brugerdata ifbm. GDPR og data, som kan føre til hacks, virksomhedsspionage, afpresning og stjålne bank- og kortoplysninger.

Ofte indeholder gamle drev stadig data, som man ellers troede var slettet. Et tryk på slet-knappen svarer til at rive indholdsfortegnelsen ud af en bog. Bogens sider er der stadig - de er bare ikke indekseret. Data bliver først slettet i takt med at harddisken fyldes op på ny. I den forbindelse er en standard formatering heller ikke nok, da data heller ikke her overskrives og derfor nemt kan genskabes med frit tilgængeligt gratis software. Men hvilken standard er gældende? Skal vi destruere drevene? Hvordan sørger vi for dokumentation for datasletning? Hvem skal stå for sletningen? Få svar på alle disse spørgsmål.

Lasse tager udgangspunkt i erfaringen fra rollen som Partner Manager for den skandinaviske distributør af WipeDrive, som er verdens højest certificerede datasletningssoftware brugt af NASA, NSA, det amerikanske forsvar og halvdelen af Fortune 50. 

Længde på oplægget:

30-60 min. efter aftale + tid til spørgsmål

Målgruppe for oplægget:

DPO, IT-chefer og andre med ansvar/interesse for datasikkerhed.

Oplægsholder

Lasse Schriver Nielsen, Partner Manager, WhiteCanyon Nordics.

Oplægsholders kommentar om oplægget:

Det kan være en fordel at have undersøgt jeres nuværende proces for håndtering af udskiftning af IT - især i forhold til datasikkerhed. Så kan webinaret tage mere udgangspunkt i jeres situation.