Ledelsesorienteret it-sikkerhed

Indlægget her, er rettet mod ledelser og bestyrelser, og tager udgangspunkt i det aktuelle trusselsbillede. Det skal give dig inspiration til, hvordan du rammer det rigtige sikkerhedsniveau.

Vores virksomheder og organisationer bliver stadig mere digitaliserede bl.a. med nye digitale forretningsmodeller og udbredelsen af Internet of Things (IoT). Samtidig er trusselsbilledet og angrebsmetoderne i konstant udvikling, og at ramme det rigtige sikkerhedsniveau er svært.Det kræver overblik, prioritering og fokus og det kræver ikke mindst den rigtige tilgang og processer.

Mange ledelser mangler indsigt og overblik til at kunne identificere og vurdere omfanget af cyber- og datasikkerhedsrisici, og træffe de rette beslutninger for bedst at håndtere virksomhedens sårbarheder over for cyberangreb. Indlægget er således primært rettet mod ledelser og bestyrelser og tager udgangspunkt i det aktuelle trusselsbillede og giver dig inspiration til, hvordan du rammer det rigtige sikkerhedsniveau og hvilke discipliner og kompetencer, der skal være på plads i organisationen indenfor bl.a. risikostyring, test af sikkerhed, fundamental sikkerhed, awareness, overvågning og incident response. 

Længde på oplægget:

30-60 min. efter aftale, samt tid til spørgsmål

Målgruppe for oplægget:

Ledelser og bestyrelser

Oplægsholder:

Jacob Herbst, CTO, Dubex A/S

Oplægsholders kommentar om oplægget:

Det præcise indhold og omfang af indlægget aftales i forbindelse med bookningen. Der er begrænsede datoer til rådighed, så book gerne hurtigt.