NemID nøgleapp runder en million downloads

01-11-2018
Borger

I slutningen af maj blev NemID nøgleapp offentliggjort, og på bare fem måneder er appen blevet downloadet en million gange.

"Det er et højt antal downloads på kort tid. Danskerne har for længst taget NemID til sig, og nu ser vi, at de også er ved at tage nøgleappen til sig."

Udtaler Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

Høj brugertilfredshed

Blandt brugerne af NemID nøgleapp er 91 % tilfredse eller meget tilfredse og 53 % af appens brugere anvender NemID oftere efter, at de har hentet appen. Særligt de 30-60-årige har taget appen til sig.

"Vi er glade for, at så mange danskere har hentet appen, og er glade for den. Det er sjældent, man ser, at 91 % af brugerne er tilfredse med et helt nyt produkt."

Udtaler Adam Lebech.

Man kan bruge NemID nøgleapp alle de steder, hvor man normalt bruger sit NemID nøglekort. Appen giver adgang til fx netbank, til offentlige hjemmesider såsom borger.dk, sundhed.dk og til private aktørers hjemmesider, fx fagforening eller a-kasse.

NemID nøgleapp er et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark.

Mere om NemiD her på sikkerdigital.dk

Sådan passer du på dit NemID

Mere om NemID på NemID.nu

Sådan kommer du i gang med NemID nøgleapp