Test din virksomheds digitale sikkerhed

30-10-2018
Virksomhed

Rådet for digital sikkerhed og Erhvervsstyrelsen lancerer en ny og forbedret udgave af Sikkerhedstjekket, der tilbyde særligt små og mellemstore virksomheder et løsningsorienteret og enkelt værktøj til forbedring af it-sikkerheden.

På sikkerhedstjekket.dk kan du foretage et enkelt og hurtigt tjek af it-sikkerhedsniveauet i din virksomhed. Sikkerhedstjekket giver et overblik over din virksomheds svagheder i forhold til it-sikkerhed og vejledning om, hvor du bør sætte ind først for at mindske risikoen for at blive ramt af it kriminalitet. Formålet med sikkerhedstjekket.dk er at tilbyde særligt små og mellemstore virksomheder et løsningsorienteret og enkelt værktøj til forbedring af IT-sikkerheden. Sikkerhedstjekket er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Rådet for Digital Sikkerhed.  

Formand for Rådet for digital sikkerhed Henning Mortensen udtaler sig:

Danske virksomheders forretning trues af it-kriminalitet på tværs af landegrænser og fejlagtige handlinger fra egne medarbejdere. Uden god sikkerhed kan erhvervslivet ikke få del i alle de fordele digitaliseringen tilbyder. Derfor er det helt centralt at tilbyde lavpraktiske redskaber og gode råd, som virksomhederne kan bruge til at styrke deres modstandskraft overfor it-kriminalitet og andre sikkerhedshændelser. Sikkerhedstjekket gør, at virksomhederne kan identificere præcis de områder, hvor beskyttelsestiltag kan gøre en forskel.

Læs mere på www.sikkerhedstjekket.dk