Løsesum gør det til en mere interessant illegal forretning for hackerne
Som serviceudbyder, der har over 4000 vikarer ansat, og som lever af at levere sundhedsydelser til sundhedsvæsenet i regioner og kommuner, var SOS Vikar afhængig af at kunne byde på offentlige udbud og dermed forsøge at sikre sig langsigtede vikarkontrakter.
Og netop denne dag sad Lene Hansen og havde udformet virksomhedens tilbud på et offentligt udbud på mange hundrede sider, der skulle sendes samme dag. I det øjeblik systemerne blev låst, kunne hun intet gøre. Alt hendes arbejde og en potentiel væsentlig indtægtskilde for virksomheden var pludselig tabt.
Efter nogle timer med svedige håndflader fik Lene Hansen heldigvis den hjælp fra hostingselskabet, som hun havde brug for. Selskabet kunne få dokumenterne låst op igen.
"Hvis vi ikke havde fået hjælp af vores leverandør, var jeg blevet afskåret fra at aflevere vores bud, og på den måde kunne vi være gået glip af en potentiel fireårig kontrakt,"
Lene Hansen.
I timerne med uvisheden om, hvorvidt hostingselskabet kunne låse systemet op igen, nåede kvalitetsdirektøren et kort øjeblik at overveje, om det mon var bedre bare at betale hackerne.
"Selvfølgelig er det fristende at betale løsesummen, når hackerne stiller i udsigt, at så forsvinder problemet af sig selv. Men vi var alligevel alle klar over, at det ville vi ikke. Vi ved, at en betaling kan medføre nye trusler og krav om at betale endnu højere beløb," fastslår Lene Hansen, og fortsætter:
"Og i så fald har man jo så været med til at gøre det til en endnu mere interessant illegal forretning for hackerne", vurderer hun.