Online svindel og falske virksomheder

Direktørsvindel, phishing og andre digitale svindelnumre kan koste virksomheden dyrt. Derfor er det vigtigt at kende tegnene på svindel.

Økonomisk kriminalitet er det største aktivitetsområde for cyberkriminelle, og de bliver stadig mere sofistikerede i deres forsøg på at lokke oplysninger eller penge ud af virksomheder via deres medarbejdere.

Hvad er phishingmails?

Phishing-mails er e-mails, der udgiver sig for at komme fra en troværdig afsender, for eksempel en bank eller en anden tillidsvækkende virksomhed eller myndighed. De bliver brugt til at lokke medarbejdere til at overføre penge til et falsk kontonummer eller klikke på et virusinficeret link.

r man først har overført/indbetalt penge, er de meget svære at tilbageføre – også selvom man opdager det hurtigt. Men med en smule skepsis kan man afværge de fleste angreb.

Hvordan gennemskuer man phishingmails?

Tidligere var phishing-mails lette at gennemskue, fordi de var skrevet i et dårligt sprog. I dag kan det være sværere at gennemskue, da de kriminelle bagmænd er blevet bedre til at formulere e-mails i et troværdigt sprog og til at efterligne logoer.

En vigtig huskeregel er, at ingen reelle virksomheder eller myndigheder anmoder om betalingskortoplysninger, NemID eller andre log-in-informationer via e-mail eller sms. Derfor skal man aldrig, uanset hvor overbevisende mailen er, sende sådanne oplysninger over e-mail eller indtaste dem på hjemmesider – heller ikke selvom de virker troværdige. [kilde:DKR]

Hvad er direktørsvindel eller BEC?

Direktørsvindel, også kaldet CEO-fraud eller BEC (Business Email Comprimise), er blevet et stigende problem i danske virksomheder, og ofte er de falske mails ikke umiddelbart mistænkelige. Svindlerne forsøger at snyde virksomhederne til at overføre beløb på et falskt grundlag for eksempel ved at:

  • sende falske fakturaer til økonomiansvarlige eller bogholdere.
  • sende falske e-mails, der foregiver at komme fra en chef eller en kollega, til økonomiansvarlige eller bogholdere med besked om at overføre et beløb til en specifik konto. Ofte er mailen formuleret, så modtageren får et indtryk af, at det haster.