Ny kampagne: Klædt af?

”Klædt af?” er Digitaliseringsministeriets og Sikkerdigitals nye kampagne, der har til formål at sætte digital ansvarlighed på bestyrelsens dagsorden.

Mandag den 6. marts lanceres den nye kampagne ”Klædt af?”. Vi har i denne sammenhæng udviklet en guide og en tjekliste, der skal hjælpe bestyrelsesmedlemmer og ledelsen til at sætte digital ansvarlighed, herunder it-sikkerhed og dataetik, på bestyrelsens dagsorden. 

I finder guide, tjekliste og en artikel der beskriver emnet på siden: sikkerdigital.dk/bestyrelsen

Følg med den næste tid på Sikkerdigital LinkedIn hvor Freddy Lykke, Stine Bosse, Christian Bech Nørhave, Annette Otto og Kasper Davidsen deler deres perspektiver på digital ansvarlighed i bestyrelser.  

Kampagnepakken indeholder 

  • En kort tekst til nyhedsbreve, SoMe opslag m.m. - Teksten beskriver digital ansvarlighed og hvorfor det er vigtigt at sætte emnet på bestyrelsens dagsorden.
  • En SoMe kampagnefilm – Filmen adresserer bestyrelsen på humoristisk vis med budskabet om, at de på sikkerdigital.dk kan få hjælp til at sætte digital ansvarlighed på dagsordenen og undgår at føle sig klædt af. 
  • Fotos til SoMe, Web, eller nyhedsbreve – De forskellige fotos kan bruges til at understøtte den vedlagte tekst. 
  • Sikkerdigital.dk logoer - jpg og png format.
  • Tjekliste og guide om digital ansvarlighed. 

Download kampagnepakken her (zip-fil)

Del vores opslag på sociale medier

Fra 6. marts finder du opslag om bestyrelseskampagnen for digital ansvarlighed som du er velkommen til at dele:

Sikkerdigital på LinkedIn 

Digitaliseringsministeriet på twitter

Pressemeddelelsen om kampagnen finder du her:

Digitaliseringsministeriets hjemmeside

Det er vigtigt, at vi står sammen om budskabet og sætter fokus på digital ansvarlighed på bestyrelsesniveau. Derfor håber vi, at I vil hjælpe med at dele og sprede det vigtige budskab. Herunder finder I kampagnematerialer, som I frit kan benytte. I er velkomne til at bruge teksten i kommunikationspakken, som den er, eller – endnu bedre - tilpasset jeres tone og målgruppe.

Tak for at være med til at styrke den digitale ansvarlighed i bestyrelser og virksomheder!