Træk vejret, før du klikker

Digitale svindlere udnytter vores naturlige instinkt til at reagere hurtigt. Men træk vejret, før du klikker, og følg et par enkelte råd, så du undgår at blive svindlet.

Digitale svindlere kender vores adfærd. De udnytter derfor vores frygt, glæde og håb og dermed også vores trang til at reagere hurtigt, når de forsøger at lokke os i fælden. De bruger aktuelle situationer, som virker troværdige, så vi har paraderne nede. Og de udvikler hele tiden nye teknologier i et tempo, så det kan være svært for os at afkode, om det er fup eller fakta. Men tænk dig om, og træk vejret, inden du reagerer.

mand med telefon

Vi er nemmest at svindle, når vi er optaget af noget andet og bare klikker pr. refleks.

Hvorfor er det vigtigt at trække vejret, inden du klikker?

Svindlerne er ude efter en hurtig reaktion og et klik. Derfor bruger de også situationer og aktualiteter, hvor vi normalt har slået automatpiloten til og reagerer hurtigt. For eksempel når vi modtager en sms fra Skattestyrelsen i forbindelse med forskudsopgørelsen, fra banken om overtræk på vores konto eller en konkurrence med gode præmier og tilbud på ting, vi lige har googlet.

Svindlerne udnytter de følelser, der får os til at reagere; angst, håb og glæde. Men det kan have store konsekvenser, hvis du bliver lokket i svindlernes fælder. Du kan risikere, at din computer bliver hacket, blive udsat for identitetstyveri eller få frarøvet penge, fordi du udleverede dine personfølsomme oplysninger. Så flyt din pegefinger fra musen eller tommelfingeren på smartphonen, så du undgår at klikke for hurtigt.

Gode råd til at undgå at blive svindlet:

  1. Sæt farten ned, og gør én ting ad gangen.
  2. Bevar din skepsis, også selvom svindlere har oplysninger om dig.
  3. Reagér hurtigt, hvis du er blevet svindlet, og antag, at det også kan ske for dig.

Sæt farten ned, og gør én ting ad gangen

Har vi travlt med andre gøremål, mens vi shopper på nettet, tjekker mails eller sms’er, er vi uopmærksomme. Samtidig er frygten for at være for langsomme og gå glip af noget en del af vores instinkt. Så vi kan hurtigt få klikket én gang for meget.

Typisk opfinder svindlerne en dækhistorie, som ved første øjekast kan lyde troværdig, men som kræver, at du handler hurtigt. Fx ved at udgive sig for at være din bank eller Sundhedsstyrelsen, som påstår at have mistet dine data, som du blot hurtigt skal sende, så de kan give dig svar på din corona-test. Men reagér ikke i øjeblikket. Stop op, og tjek en ekstra gang, inden du klikker.

Bevar din skepsis, også selvom det ser ud til, at svindlerne kender dig

Svindlere forsøger ofte at gøre deres henvendelser så personspecifikke som muligt, så de virker mere troværdige. Fx at du er kunde i en bestemt bank eller fitnesscenter, har et Netflix-abonnement eller venter en pakke fra PostNord. Men ofte gætter svindlere bare og bruger de aktuelle situationer, der er i løbet af året, så vi er mindre mistænksomme.

Selv konkrete oplysninger som dit navn eller brugernavn kan være et trick. Oplysningerne kan nemlig stamme fra lister fra tidligere hackerangreb eller data, som er blevet handlet på svindlermarkedet, og som nu bruges til at lokke flere oplysninger ud af dig. Ofte har de kun denne ene oplysning om dig. Undgå derfor at gå i panik, og lad være med at gøre det, svindlerne vil have dig til.

Reagér hurtigt, hvis du tror, du er blevet svindlet

Vi bliver ofte flove, når det går op for os, at vi har dummet os og er hoppet i en svindlers fælde. Derfor får vi ikke reageret og anmeldt svindlen. Men det er forkert. Svindlere er i dag så avancerede og følger med tiden, så alle kan falde i, og ingen kan kende alle tricks.

Du må derfor ikke tro, at det kun er naboen, der bliver udsat for svindel. Derimod skal du antage, at det også kan ske for dig, og reagere i stedet for at lægge det i glemmebogen. Har du mistanke, skal du – ironisk nok – ikke afvente, men til gengæld reagere med det samme.

Det skal du også, selvom der måske ikke er blevet hævet penge på din konto dagen efter, eller dit billede ikke er blevet delt. Oplysninger er nemlig en handelsvare mellem svindlere, og derfor kan der godt gå seks måneder, før du tilfældigt opdager, at dine personfølsomme oplysninger er blevet misbrugt. Lige når du tror, at faren er drevet over.

”Dummer du dig og ryger i svindlernes fælde, betyder det ikke, at svindlerne er klogere end dig. Men det betyder, at de er gode til at fange dig på de dage, hvor du er stresset eller er allermest følsom.”

Adfærdsforsker ved Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth, som har bistået Digitaliseringsstyrelsen om gode råd her på sikkerdigital.dk.

Fem adfærdstricks, du bør kende

Desværre er det ikke kun psykologi- og adfærdsforskere, der kender til menneskers typiske handlemønstre. Det gør digitale svindlere også. Den viden bruger de til at lægge små mentale fælder ud for os. Vi sætter spot på fem af de helt store faldgruber.

1. Autopiloten kører, når emnet er genkendeligt

I langt de fleste tilfælde handler vi uden at tænke aktivt over det. Ikke mindst, hvis en henvendelse på mail, sms og telefon eller et opslag på nettet ligner noget, vi kender. Vi slår automatpiloten til og reagerer med et klik uden at tænke over det. På samme måde er vi også mere tilbøjelige til at klikke på links, der ser ud til at være fra en afsender, vi kender. Mange har prøvet at få henvendelser, der i princippet kunne være reelle nok, fx fra sit teleselskab, bank eller en bekendt.

Et øjebliks uopmærksomhed kan føre til et klik, man efterfølgende fortryder.

eksempel

billede af scam

2. Vi gribes af følelsernes vold

Marketingbranchen kender tricket: Dette tilbud gælder kun i dag! Eller: Der er lige nu tre andre, der kigger på det samme hotelværelse. Og svindlerne kender det også: Der er nogle, der er ved at hæve penge på din konto. Send os dine oplysninger, så vi kan stoppe dem, inden det er for sent. Eller du er den heldige vinder af 10.000 kr., send os dine oplysninger, så overfører vi pengene.

Frygt, håb, stress og usikkerhed er nogle af de følelser, som svindlerne prøver at fremkalde for at få os til at gå i deres fælder. Og når vi er opskræmte eller stressede, er der en øget chance for, at vi reagerer hurtigere end ellers.

3. Svindlerne udnytter instinkter som nysgerrighed og frygten for at miste

Der er en pakke på vej til dig. Men der er ikke porto nok til, at den kan nå frem. Betal venligst restporto her. En sådan besked kan få os i fælden, fordi vi er nysgerrige og ikke kan lide at miste noget, som vi tror er vores.

Svindlerne giver os derfor i deres henvendelser en fornemmelse af ejerskab over noget, som de stiller os i udsigt. Og ikke mindst, at vi mister det, hvis ikke vi reagerer med et klik. Særligt i sms’er er vi vant til, at der ikke er så meget information, og vi betragter det derfor som naturligt, at vi skal klikke videre for at få mere at vide.

scam porto

4. Autoritetstro er en hæmsko

Du får en besked om ny post som ligner at være fra MitID. Her vil en nærliggende tanke for mange være, at de hellere må reagere. Når henvendelsen er fra en myndighed eller autoritet som fx Skat, Politiet eller NETS, får mange følelsen af, at de er forpligtet til at reagere. Men det ved svindlerne også og udnytter det til at lokke dig i fælden.

Desto ældre vi bliver, desto mere autoritetstro er vi også. Derfor er det også særligt voksne og ældre, der kommer til at reagere lidt for hurtigt på svindelhenvendelser, som tilsyneladende er sendt fra en myndighed.

5. Håbet gør os blinde

Klik på linket, og deltag i en konkurrence om præmier på 10.000 kr., eller du har vundet vores lodtrækning på et årskort til Tivoli, et spaophold eller noget helt andet. Som mennesker er vi tilbøjelige til at tro på vores eget held – også selvom det burde synes urealistisk – når der er noget, vi virkelig godt kunne tænke os.

Det ligger grundlæggende i de fleste mennesker, at vi godt kan lide at være heldige og derfor oftest tænker, ja, hvorfor ikke mig? Netop det udnytter digitale svindlere for at få os til at udlevere vores personlige data.

scam McDonalds

Mange er lidt for hurtige til at klikke

Vi er ofte lidt for hurtige, når vi færdes på nettet. Det er derfor ikke kun naboen, men også dig, der kan risikere at gå i svindlernes fælder, hvis ikke du stopper op og trækker vejret, inden du klikker. 19 ud af 20 klik foregår ubevidst, og svindlerne ved det. Derfor vil de med deres henvendelser oftest blot have en hurtig reaktion og et klik.

19 ud af 20

af de klik, vi foretager på nettet, foregår ubevidst.
Kilde: Zaltman, Olsen, 2009, Incorporating Deep Customer Insights in the Innovation Process.

Har du læst?

Vær opmærksom på phishing og smishing

Falske beskeder i mail og sms-beskeder er trick til at franarre dig personlige oplysninger.

 

 

Cyberhotline for digital sikkerhed

Har du spørgsmål til hvordan du styrker din digitale sikkerhed eller hvordan du håndterer og forebygger svindel?

bannerbillede: Når skaden er sket

Når skaden er sket: Offer for identitetstyveri?

Hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet, er det vigtigt, at du reagerer på det.