Guide: Aktiver to-trins-login på dine digitale tjenester

To-trins-login betyder, at du skal igennem to trin for at logge ind. Det giver dig ekstra beskyttelse mod svindlere, der vil have fat i dine personlige oplysninger. Vi har samlet guides til, hvordan du slår to-trins-login til på forskellige digitale tjenester.

To-trins-login kaldes også for to-faktor-login eller to-trins-godkendelse, men alle betegnelser dækker over det samme: Du skal gennem to trin for at logge ind. Du kan for eksempel få en kode på sms på din telefon, som du skal indtaste, efter du har indtastet dit normale kodeord. Du skal dog ikke taste to koder hver eneste gang, du skal tjekke Facebook, men bare når du installerer en app på en ny telefon eller bruger en ny browser til log-in. Hvis andre forsøger at logge ind på din konto, vil du få besked om det, hvis to-trins-login er slået til.

MitID er et eksempel på to-trins-login: Ved MitID taster du eksempelvis først dit bruger-ID, hvorefter du bekræfter adgangen med MitID-app, kodevider, kodeoplæser eller chip.

Flere tjenester, herunder sociale medier, tilbyder to-trins-login:

Guide til Apple-ID

Guide til Dropbox

Guide til Facebook

Guide til Google

Guide til Instagram

Guide til Microsoft

Guide til Snapchat

Guide til LinkedIn

Guide til WhatsApp

Guide til X

Guide til TikTok

Hvis du gerne vil slå to-trins-login til på en tjeneste, der ikke er oplistet her, kan du benytte authy. Her kan du se flere tjenester, der tilbyder to-trins-login samt trin for trin-guides til at slå det til.

Se mere om to-trins-login på authy.com

Tip os

Virker vejledningen ikke?

Sociale medier ændrer løbende deres indstillinger. Hvis du oplever, at det ikke er muligt at følge vores vejledning, så tip os gerne på sikkerdigital@digst.dk. Så retter vi hurtigst muligt.

Se videoen, der forklarer, hvordan du beskytter dine profiler og konti med to-trins-login.

Senest opdateret 24-05-2023

Har du læst?

Brug stærke kodeord

Et stærkt kodeord (password) består af 12 tegn eller mere og genbruges ikke. Få tip til gode kodeord her.   

Gør dit trådløse netværk sikkert

Dit trådløse netværk binder alle dine "smarte" enheder i hjemmet sammen. Det er vigtigt, at det ikke står åbent som en dør. 

Cyberhotline for digital sikkerhed

Har du spørgsmål til hvordan du styrker din digitale sikkerhed eller hvordan du håndterer og forebygger svindel?