Phishing og smishing

Phishing og smishing er metoder, som kriminelle bruger til at franarre dig dine personlige oplysninger elektronisk.

Det sker typisk ved, at du får tilsendt en e-mail (phishing) eller sms (smishing), hvor afsenderen forsøger at få dig til at udlevere dine personlige oplysninger, som fx betalingskortoplysninger, NemID-oplysninger eller andre private oplysninger, via e-mail, en falsk hjemmeside eller andet.