Få hjælp, når skaden er sket
Styrelsen for Samfundssikkerhed lancerer ni nationale råd om digital sikkerhed til de mindste virksomheder i ny kampagne. Her finder du rådene, kampagnematerialer og historier fra virksomheder, som selv har oplevet systemnedbrud og digital svindel.
Tag ét skridt ad gangen og gør din virksomhed stærkere.
Få overblik over jeres it-systemer, værdifulde data og leverandører.
Hold jeres it opdateret.
Brug sikkert login.
Sørg for at tage backup af jeres data.
Få styr på, hvem der har adgang til hvad.
Anvend tekniske sikkerhedsværktøjer.
Arbejd sikkert uden for arbejdspladsen.
Forbered jer på svindelmails, -opkald og falske sms’er.
Aftal hvad I gør, når uheldet er ude.
De ni råd er tiltænkt mindre virksomheder med færre end 50 ansatte, som eksempelvis ikke har en it-sikkerhedsansvarlig ansat i virksomheden, og som derfor selv må håndtere den digitale sikkerhed. Det kan fx være virksomhedsejeren eller en administrativ medarbejder. Rådene tager ikke højde for, at virksomheden kan være omfattet af særlig regulering vedr. cyber- og informationssikkerhed som fx NIS2 og DORA, der kan medføre særlige krav til beredskab og planer.
En mail lander i Kildeskovshallens Fysioterapis indbakke. Det er en faktura, som de på klinikken skynder sig at betale. Men fakturaen er falsk, og pengene er nu væk.
Læs Klaus' historie
Da strømmen gik hos værktøjsvirksomheden Thürmer Tools, slukkede mere end bare lyset. Internetforbindelsen forsvandt, og de digitale systemer kunne ikke længere bruges som normalt.
Læs Ericks historie
D-mærkets Cyber Survey et gratis, digitalt værktøj, der giver virksomheder et hurtigt overblik over deres it- og cybersikkerhed. Værktøjet bygger på de nationale råd til de mindste virksomheder.
Prøv Cybersurvey
Cyberhotline for digital sikkerhed er klar med råd og vejledning om, hvad du kan gøre for at beskytte din virksomhed mod it-kriminalitet eller digital svindel på 3337 0037.
Gå til Cyberhotline
Gør de 9 råd synlige i virksomheden - download flyer eller plakat her.
Hent flyer med de 9 råd
Hent plakat med de 9 råd
De 9 nationale råd til de mindste virksomheder er udarbejdet i samarbejde med Cybersikkerhedspagten:
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du ''Accepter alle'', giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies