Sextortion

Sexafpresning - eller sextortion - er, når uvedkommende får adgang til private billeder eller videoer med seksuelt indhold og truer med at offentliggøre dem, hvis ofrene ikke sender flere billeder eller betaler et beløb.

Sexafpresning kan foregå på mange måder, men starter typisk med at man får kontakt med hinanden via et socialt medie, hvorefter det udvikler sig til en intim samtale, hvor man bliver opfordret til at sende billeder.

Sådan foregår sextortion

  1. Kontakten skabes for eksempel på Facebook, Chatroulette eller et andet socialt medie. Gerningsmanden bruger en falsk profil med et falsk billede af sig selv.
  2. Når kontakten er etableret, vil man ofte blive bedt om at flytte til et mere privat forum med webcam, eksempelvis Skype.
  3. Her udveksler man seksuelle billeder og/eller filmklip. Der vil ofte være tale om en gradvis proces, hvor begge parter udleverer nøgenmateriale.
  4. Gerningsmanden gemmer eller optager materiale og afpresser herefter offeret ved at fortælle, at videoen eller billederne vil blive offentliggjort eller sendt til venner, familie og kollegaer, med mindre du betaler.
  5. I andre tilfælde vil gerningsmanden kræve nye seksuelle billeder i stedet for penge, og i de værste tilfælde kan offeret bliver presset til at mødes med gerningsmanden i den virkelige verden.

Gerningsmanden er ofte dygtig til at manipulere, og hvis først kontakten er skabt, kan det være meget svært at gennemskue, om der er tale om et kriminelt eller et reelt forhold. Det er heller ikke muligt i praksis at forhindre at billeder og film spredes, hvis det først er blevet delt.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver afpresset?

  • Stop kommunikationen
  • Lad være med at dele mere
  • Lad være med at betale noget
  • Dokumenter hændelsen med screendumps og gemte beskeder
  • Få hjælp og tal med nogen om det
  • Anmeld forbrydelsen til politiet

Indholdet på denne side er skrevet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Senest opdateret 13-06-2023

Flere gode råd

Pas på dit MitID

Du bruger dit MitID, når du er i kontakt med det offentlige, banken og når du handler. Det er derfor vigtigt, at du passer på det.

Sådan spotter du: Falske profiler

Digitale svindlere anvender falske profiler for at kunne snyde dig til at overføre penge, eller få adgang til og måske afsløre dine personlige oplysninger.

Guide: Justér, hvem der kigger med på din profil

Her finder du en guide til, hvordan du justerer din profil på sociale medier.