Case: Lars blev snydt for 48.000 Kr.

Hver dag skifter koncertbilletter, nyt og brugt tøj og meget andet hænder på de digitale brugtmarkeder som fx Facebook, DBA (Den Blå Avis), Trendsales og eBay. Det udnytter svindlere også. Læs om Lars Sode, som trods sin erfaring med handel mellem private blev lokket i svindlerens fælde.

Det digitale brugtmarked trender. Her kan vi genanvende ting, samtidig med at vi kan gøre en god handel. Lars Sode er en af dem, der ofte gør brug af digitale platforme som DBA og Facebook på udkig efter brugt værktøj, som han kan sælge videre i sin egen forretning. Men selvom Lars tager sine forholdsregler til daglig i handlen mellem private og andre erhvervsdrivende, endte han alligevel med at blive snydt for 48.000 kr

Billede af Lars i sin forretning Copyright DR

Foto: DR.

Jeg reagerede på et opslag på Facebook, hvor jeg tit finder varepartier. Og vi korresponderede i flere dage på Messenger, mail og telefon. Sælger sendte mig en lang liste og billeder af værktøjet. Det virkede reelt. Så jeg bød på det og fik en faktura. Alt så ud til at være i orden.

Lars er ikke den godtroende type, så han tjekkede endda sælgers cvr-nummer og en lang række andre oplysninger for at være sikker på, at det ikke var svindel. Da Lars ikke kunne mødes fysisk, overførte han endeligt de aftalte 48.000 kr. og ventede på fragtbilen – den kom bare aldrig.

Sæt farten ned – tjek en ekstra gang, før du køber

Netop når du gør et virkelig godt fund, skal du prøve at slå koldt vand i blodet. Lars Sode var ikke godtroende. Han havde både tjekket sælgers Facebook-profil, navn, adresse, cvr-nummer og meget mere. Men svindlerne er smarte, og med falske profiler udnytter de den tillid, vi har til hinanden. Lars’ svindler viste sig at sidde i fængsel. Lars ville derfor også ønske, at han havde insisteret på at mødes for at handle, inden han overførte pengene. Hvis du sætter farten ned, kan du bedre nå at gøre brug af de gode råd og undgå at blive snydt.

Gode råd, når du køber varer:

  • Mød så vidt muligt sælger ansigt til ansigt, så du kan se varen, inden du betaler for den – også selvom platformene opfordrer til hurtig handel over appen.

  • Sælges varen væsentligt billigere end andre steder? Det kan være fup, designet af svindlere til at få dig i fælden.

  • Vær særligt opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterspørger en bestemt vare (fx koncertbilletter) i en annonce. Den slags annoncer kan tiltrække svindlere.

Gode råd, når du sælger varer:

  • Mød så vidt muligt køber ansigt til ansigt, så du kan tjekke, at du får dine penge.

  • Stol ikke på betalers bevis fra netbanken – det kan være forfalsket. Tjek altid din egen konto eller MobilePay.

  • Mød altid køber uden for hjemmet – i opgangen, på gaden el.lign., så de ikke kan tjekke dit hjem for gode varer og efterfølgende begå indbrud.

Tjek sælgers og købers informationer:

  • Tjek, om sælgers profil er valideret af handelstjenesten, fx ved at identiteten er bekræftet med NemID. Hvis ikke, så tjek sælgers eller købers navn. Søg på det på Google. Findes det? Og hvad står der?

  • Tjek sælgers og købers Facebook-profil – den bør ikke være nyoprettet, have meget få ”venner” eller mangle profilbillede eller andre centrale informationer.

  • Tjek, om der er sammenhæng i oplysningerne – fx at der bruges samme navn og billede på tværs af profiler på Facebook, DBA, MobilePay m.m.

Se flere gode råd, når du handler med private.

En udbredt form for digital svindel

Den type svindel, Lars Sode blev udsat for, er ifølge politiet den mest hyppige form for digital svindel. Ifølge politiet er hver tredje anmeldelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet om bedrageri ved privat samhandel. I langt de fleste tilfælde opretter svindleren falske salgsannoncer og snyder en eller flere købere. Men det sker også, at svindlerne i stedet narrer en sælger ved at udgive sig for at være en interesseret køber.

Udbredelse

37 pct.

af alle anmeldelser til politiet af IT-relateret økonomisk kriminalitet omhandler samhandel på nettet.

Kilde:
Årsanalyse 2019 fra Politiets Landsdækkende Center mod It-relateret økonomisk Kriminalitet

Har du læst?

bannebillede

Sådan spotter du: Falske profiler

Digitale svindlere anvender falske profiler for at kunne snyde dig til at overføre penge, eller få adgang til og måske afsløre dine personlige oplysninger.

Bannerbillede: familier der handler med hinanden

Vær opmærksom på svindlere, når du handler med private

Ting kan heldigvis bruges flere gange, og brugte varer sælges i stort omfang på nettet. Desværre kan du også blive snydt. Se, hvordan du handler sikkert.

Bannerbillede med teksten når skaden er sket

Er du blevet snydt i handel mellem private?

Har du købt og betalt for en vare uden at modtage den. Eller har du solgt en vare på nettet, som du ikke har modtaget betaling for?