1. Identificering af ricisi

Man kan også vælge en mere dialog-drevet tilgang, som man benytter i Styrelsen for It og Læring. I stedet for at inddrage samtlige trusler og sårbarheder, har man vurderet de risici og sårbarheder, der er mest aktuelle for styrelsen og samtidig dækker spørgsmål der relaterer sig til lovpligtige GDPR-krav og journaliseringspligten. Med spørgsmål baseret på et internt trusselskatalog, afholdes workshops med systemansvarlige (se case nedenfor). De systemansvarliges primære ansvar er at dele deres viden og sikre at risikovurderingsrapporten afspejler det aktuelle system. Selve rapporten skrives af it-sikkerhedskontoret, så systemansvarlige belastes så lidt som muligt af risikovurderingsprocessen.

At skabe rammerne for en god proces

STIL har lavet en proces for risikovurderinger, som sikrer dialogbaseret inddragelse af systemansvarlige og direktion. Det bliver kommunikeret inden og under forløbet med systemansvarlige medarbejdere, at risikovurderinger ikke fungerer som en audit, men har til formål at skabe gennemsigtighed og understøtte systemansvarlige med at træffe beslutninger og få opbakning fra ledelsen til konkret opgaveløsning. I takt med at forskellige systemer er blevet risikovurderet, er risikovurderingsprocessen løbende blevet evalueret, og nye læringer er blevet brugt aktivt til at finjustere metoden.

Fra at udfylde lange skemaer, til dialogbaserede og effektive risikovurderingsworkshops

For at sikre en ensartet og systematisk tilgang til vurdering af risici i Styrelsen for It og Læring, tager deres metode sit afsæt i et trusselskatalog. Trusselskataloget indeholder alle de trusler som er relevante at vurdere, og fungerer som spørgeramme i risikovurderingerne. Der er arbejdet målrettet, med at formulere trusselskataloget, så det refererer til BUVM’s kontekst og er letforståeligt, også selvom man ikke arbejder med it-sikkerhed til dagligt.
Trusselskataloget er udarbejdet med udgangspunkt i den generiske trusselsliste fra ISO27001, GDPR og trusler fra Center for Cybersikkerhed. For at sikre ledelsesforankring og relevans, er der også afholdt en workshop med STIL’s direktion, hvor man har afklaret hvilke trusler, som direktionen var særligt bekymrede for, og resultaterne er integreret i trusselskataloget.

Selve risikovurderingsworkshoppen foregår gennem interview af systemansvarlige og evt. andre relevante medarbejdere. For at sikre at dialogen afdækker alle de relevante områder i trusselskataloget, bliver workshoppen faciliteret af Kontor for it-sikkerhed og databeskyttelse (KID). På baggrund af workshoppen, skriver KID et udkast til en risikovurderingsrapport, som afstemmes med systemansvarlige til en kalibreringsworkshop. Når der er enighed om indhold imellem systemansvarlige og KID, sendes rapporten til de relevante kontorchefer, som kan give kommentarer.

Afslutningsvis afholdes et møde med systemansvarlige, kontorchef og et medlem af direktionen, hvor de vigtigste resultater af risikovurderingen gennemgås. På dette møde besluttes og dokumenteres det, hvilke risici der skal mitigeres, hvilke der accepteres og hvilke der skal undersøges nærmere med dertilhørende handleplan. Risici som har en hvis alvorlighed registreres i et risikoregister og forelægges direktionen minimum en gang halvårligt med henblik på at dokumentere fremdrift i løsningen af risici.

Risikovurdering som en service og awareness-skabende aktivitet

En væsentlig pointe ved den dialogbaserede tilgang er, at man har fået afmystificeret risikovurderinger som koncept og har fået engageret de systemansvarlige i processen. Det har skabt en større awareness i organisationen omkring trusler, sårbarheder og nødvendige kontroller. Og sidst men ikke mindst oplever de systemansvarlige at risikovurderingen er en service de får, og som kan klæde dem bedre på til at tage sikkerhedsrelaterede beslutninger.

I Brøndby Kommune, hvor man anvender et generisk risikovurderingsværktøj og derfor også let kan få et generisk resultat, lægges der stor vægt på at være konkret og beskrive "Risikoen for hvad?" – de sårbarheder og det risikoscenarie, som ligger til grund for vurderingen. Uden denne konkretisering er det vanskeligt at opstille en meningsfulde risikohåndteringsplan.

Start småt og enkelt – Vurdér hellere ofte end stort

I Brøndby Kommune valgte man for tre år siden på grund af travlhed og en for tung proces at genstarte risikostyringen i en forsimplet udgave. Herefter har man årligt udbygget og forbedret processen. Og hvert år ses der på forrige proces så den kan justeres og forbedres.

1. Bølge

Man gik tilbage til Excel og lavede en overordnet konsekvensvurdering med ledelsen, hvor man blot forholdt sig generelt til alvorligheden af tab af fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forhold til kommunens informationer under et. Derefter udvalgte man et antal kritiske aktiver og vurderede trussels- og sårbarhedsniveau for dem på workshops. Man fik på kort tid lavet en brugbar risikovurdering om end kun på tre A4-sider.

2. og 3. Bølge

Året efter valgte man at anvende et risikovurderingsværktøj, nu med individuelle konsekvensvurderinger og trussels- og sårbarhedsvurderinger, men stadig som en faciliteret proces. Denne gang omfattede vurderingen alle kritiske systemer, hvor forretningsejerne tog stilling til hvilke konsekvenser sikkerhedsbrud kan føre til, og sårbarhedsvurderingen indbefattede konkrete spørgsmål til It-personale om sikringsforanstaltninger og kontroller.
I den seneste runde har man fået endnu flere systemer dækket ind.

Gør det konkret

I Brøndby lægges der vægt på at stille konkrete spørgsmål til it-personalet i risikovurderingsprocessen: Hvad bliver logget? Gennemgås brugerrettigheder? Styres systemændringer?
"Ingen Mensa-beregninger. Folk skal kunne se og forstå det, der spørges ind til". Derfor bruges der meget tid på at udarbejde operationelle spørgerammer, der kan afdække sårbarheder og ineffektive eller manglende sikringsforanstaltninger. Vurderingskommentarerne er vigtigere end et tal mellem 1 og 5.