Book et oplæg om digital sikkerhed

Hvordan ser det digitale sikkerhedsniveau ud i danske virksomheder? Hvordan kommer jeg videre og i gang med at arbejde med digital sikkerhed? Book et oplæg og kom tættere på, hvad Sikkerdigital.dk stiller til rådighed af viden og værktøjer til virksomheder.

Sikkerdigital arbejder for at styrke den digitale sikkerhed blandt danske SMV'er, så virksomhederne bliver bedre til at modstå cyberangreb og andre digitale trusler.  I oplægget fortælles nærmere om det digitale sikkerhedsniveau blandt danske virksomheder, og om de konkrete værktøjer og vejledninger, som Sikkerdigital stiller til rådighed for virksomheder, der ønsker at forbedre deres digitale sikkerhed. 

Målgruppe: Oplæg er primært målrettet organisationer som understøtter små og mellemstore virksomheder, fx erhvervsforeninger og –netværk.

Varighed: Oplægslængden er ca. 15-30 minutter inkl. spørgsmål.

Lokation: Kan afholdes enten fysisk eller digitalt.

Oplægsholder: Sikkerdigital, Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab

Minimum antal deltagere: 12 personer.

kontakt

Sådan booker du et oplæg

Booking sker ved at skrive til sikkerdigital@digst.dk. Oplys gerne lokation, ønskede dato, forventet antal deltagere.