Online afpresning

Ransomware er en virus, der krypterer dine filer, så du ikke har adgang til dem. It-kriminelle bruger metoden til at afpresse privatpersoner økonomisk. Heldigvis er det relativt enkelt at sikre sig imod.

Du kan blive udsat for ransomware, hvis du kommer til at installere en skadelig virus, som krypterer indholdet på din computer.

De it-kriminelle er blevet dygtige til at finde på nye metoder til at få folk til at installere skadelige programmer. Derfor skal du være kritisk over for filer, hvor du ikke kender afsenderen.

Hvordan foregår online afpresning?

Hvis du kommer til at installere et skadeligt program, vil det typisk kryptere dit indhold på computeren. Det betyder, at dit indhold bliver låst, så du ikke kan få adgang til det.

Herefter vil du modtage en meddelelse om, at du kun kan få dine data frigjort, hvis du betaler en løsesum (løsesum = ransom).

Du kan også få en besked om, at indholdet er blevet krypteret, fordi du har begået noget kriminelt, for eksempel søgt efter børneporno, og at du derfor skal betale en bøde. På den måde forsøger de it-kriminelle at stresse dig, så du udbetaler beløbet. Der vil tit være en tidsfrist på at betale løsesummen eller "bøden", som ofte bliver afkrævet i bitcoins.

I visse tilfælde vil der være et nummer på en falsk hotline, hvor du kan få hjælp til at købe bitcoins og overføre penge. De kriminelle kan også frigive enkelte filer for at bevise, at de rent faktisk er i stand til at dekryptere indholdet – altså låse indholdet på din computer op igen.

Sådan undgår du at blive ramt af online afpresning

Der er heldigvis flere god råd til at undgå at blive ramt af online afpresning.

  • Opdater din software jævnligt.
  • Installer et antivirusprogram.
  • Tag løbende backup af al data, som du nødig vil miste, til en ekstern harddisk, USB-nøgle eller i skyen. Husk, at alle online backup-løsninger også kan blive ramt af ransomware.
  • Undlad at åbne eller installere filer, hvor du ikke kender afsenderen. Vær særlig skeptisk over for vedhæftede filer. Kriminelle bruger ofte zip-, rar- eller src-filer.
  • Reelle afsendere (fx Skat.dk, PostNord, banken, Netflix osv.) vil aldrig sende dig direkte links eller opfordring til eksempelvis verifikation af dine oplysninger.
  • Hold musen hen over links, før du klikker. Så ser du, hvor de peger hen. Hvis de ikke matcher afsenderen, kan linket være inficeret.

Bliver du afpresset online?

Hvis du bliver udsat for online afpresning, skal du som udgangspunkt aldrig betale løsesummen eller gå i dialog med bagmændene bag angrebet. I stedet skal du kontakte politiet.

Sådan gør du, hvis du bliver afpresset online

Senest opdateret 13-06-2023

Flere gode råd

Brug stærke kodeord

Et stærkt kodeord (password) består af 12 tegn eller mere og genbruges ikke. Få tip til gode kodeord her.   

Guide: Få overblik over, hvad de sociale medier ved om dig

Du har selv indflydelse på, hvad de sociale medier skal vide om dig.

Mit digitale selvforsvar

"Mit digitale selvforsvar" er en app, der holder dig dagligt opdateret på aktuelle forsøg på online svindel. I appen finder du også gode råd.