Identificer din virksomheds risici

Det er nødvendigt, at du som leder laver en vurdering af, hvilke risici din virksomhed er udsat for, så du kan afgøre, hvor højt sikkerhedsniveauet bør være. På den måde får I et overblik over, hvor virksomheden er mest sårbar, og hvad der kan gøres for at reducere sårbarheden.

IT-sikkerhedsangreb kan have store og ødelæggende konsekvenser for virksomheder uanset størrelsen. Samtidig ser vi, at mange små og mellemstore virksomheder ikke har indført de mest essentielle sikkerhedsforanstaltninger. Vi ved, at IT-sikkerhed kan virke som en uoverskuelig opgave og derfor underprioriteres. Derfor har vi udviklet en vejledning og et værktøj, der hjælper dig med at skabe overblik over virksomhedens risici, og styrker virksomheden i tilfælde af angreb. 

Sådan laver I en risikovurdering af virksomheden

Ingen virksomhed kan blive 100 procent sikker. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvor stor risiko ledelsen anser for at være acceptabel. Det vil dog være et stort skridt i den rigtige retning at lære virksomhedens risici at kende og tage stilling til, hvor meget I vil gøre for at reducere dem.

For at lave en målrettet risikovurdering og handleplan, skal I bl.a. tage udgangspunkt i disse spørgsmål:

  • Hvilke trusler kan ramme jer?
  • Hvad er sandsynligheden for, at I rammes?
  • Hvad er konsekvenserne, hvis I rammes?
  • Hvordan sikrer I jer mod de største risici?
online værktøj

IT-risikovurderingsværktøjet

 IT-risikovurderingsværktøjet hjælper dig i gang med en enkel og praktisk brug af risikovurdering. Resultatet er en grundlæggende IT-risikovurdering, som du efterfølgende kan downloade. Risikovurderingen indikerer, hvor virksomheden har de største risici, og indeholder en vejledning til, hvad I kan gøre for at håndtere de forskellige risici.

Start IT-risikovurderingsværktøjet (på virksomhedsguiden)

Vejledning og skabelon til risikovurdering

Du kan også få hjælp til, at udfylde en IT-risikovurdering med vores vejledning og skabelon: 

Download vejledning og skabelon til risikovurdering (zip-fil) på dansk   

Download vejledning og skabelon til risikovurdering (zip-fil) på engelsk

Guide til risikostyring fra Dansk Standard

Dansk Standard har i samarbejde med Alexandra Instituttet udgivet en guide til risikostyring målrettet små og mellemstore virksomheder. Guiden giver gode redskaber til at arbejde konkret med risikostyring i forhold til cyber- og informationssikkerhed.

Gå til guide hos Dansk Standard

Senest opdateret 15-09-2022

Flere gode råd

Få overblik over vigtige data og systemer

Alle virksomheder er i besiddelse af systemer og data, der er centrale for den daglige drift. Få overblik over de mest kritiske data og systemer i virksomheden, som bør beskyttes.

IoT: Beskyt virksomhedens internet-forbundne enheder

Internet-forbundne enheder kan udgøre en risiko for virksomhedens digitale sikkerhed, men det er mange virksomheder ikke bevidste om. Her finder du konkrete anbefalinger til sikre IoT produkter. 

Sikker brug af cloud-løsninger i virksomheden

Står din virksomhed overfor at skulle indkøbe en cloud-løsning, eller anvender I allerede cloud-tjenester, er det vigtigt, at I gør jer en række sikkerhedsmæssige overvejelser.