3. Mistænkelige eller direkte links
Links i mails er ikke nødvendigvis et faretegn, men du skal være opmærksom, før du klikker. For eksempel ved et link til ’sunhedsstyrelsen.dk’ uden ’d’ eller et langt link med underlige tegn, hvor navnet i linket ikke passer med afsenderen. De falske links kan føre dig til en hjemmeside, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware, så snart du har klikket.
Mails fra offentlige myndigheder, som for eksempel Digitaliseringsstyrelsen, vil typisk ikke føre dig direkte til en login-side, men til hovedsider som borger.dk, politi.dk eller e-boks.dk.
Hvis du er i tvivl om en afsender eller et link, så gå selv til afsenderens hovedside – for eksempel MitID.dk eller borger.dk – så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.
4. Presses du til at handle med det samme?
Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om eller undersøge sagen nærmere. Det kan for eksempel være en falsk mail om, at du skal opdatere dine MitID-oplysninger inden for 24 timer, hvis det ikke skal blive spærret.
Truslen er opdigtet til lejligheden, men den lyder meget reel, når svindleren præsenterer den for dig. Du er nødt til at holde hovedet koldt og give dig selv tid til at tjekke mailen for tegn på svindel.