Sådan spotter du: Telefonopkald fra svindlere (vishing)

En person ringer med et ”godt” tilbud eller har brug for dine personlige oplysninger til at løse et problem for dig med det samme. Ved at være opmærksom på et par kendetegn kan du lære at spotte svindelopkald (vishing).

 

""

Hvis vi er optaget af noget andet, når svindlerne ringer og giver sig ud for at være fra fx banken eller en myndighed, kan det være svært at holde hovedet koldt og gennemskue svindelnummeret.

Når svindlerne ringer, er de så dygtige til at udgive sig for at være en anden, at få aner uråd. Men stop op, og træk vejret en ekstra gang. Se her, hvad du skal kigge efter for at undgå at blive snydt.

To tegn på, at det er et fupopkald (vishing)

  1. Kræver personen, at du udleverer dine personlige oplysninger eller overfører penge?
  2. Forsøger personen at give indtryk af, at situationen er akut eller har store konsekvenser?

1. Kræver personen, at du udleverer dine personlige oplysninger eller overfører penge?

Ofte vil personen bede dig om at udlevere dine personlige oplysninger over telefonen – fx bankkontonumre, personnumre, MitID-oplysninger, kodeord eller lignende. Påskuddet vil være, at det er for at kunne hjælpe dig, fx med at stoppe svindleres pengeoverførsler fra din konto. Vær også skeptisk, hvis personen beder dig om at overføre penge.

Ingen offentlige myndigheder eller banker vil bede dig overføre penge eller udlevere personlige oplysninger over telefonen. Hvis du er i tvivl, så læg røret på, og ring selv op til det hovednummer, du kender på din bank eller anden myndighed.

2. Forsøger personen at give indtryk af, at situationen er akut eller har store konsekvenser?

Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om. Det kan fx være en historie om, at personen ringer fra banken og kan se, at du har været udsat for hacking, og at svindlere er ved at overføre penge fra din konto. Personen påstår at kunne hjælpe dig her og nu, hvis du fx giver ham dine MitID-oplysninger.

Svindlere er eksperter i at manipulere dig, og historien kan derfor fremstå meget reel. Lad dig ikke presse: Læg på, eller bed personen om at ringe tilbage senere. På den måde får du ro til at overveje, om noget i historien ikke passer. Sørg for at kontakte virksomheden eller myndigheden direkte på deres hovednummer, så du kan tjekke, om henvendelsen er ægte.

76 pct.

 af danskerne har været forsøgt svindel i 2024.

Kilde: Analyse "Danskernes informationssikkerhed 2024".

Stol ikke på visningen af telefonnummeret

Nogle fupopkald foretages fra skjulte eller udenlandske numre. Men vær opmærksom: Svindlere kan ændre visningen af det nummer, de ringer fra. På den måde kan svindlerens nummer fx ligne bankens eller politiets, eller et udenlandsk nummer kan fremstå som dansk. Det kaldes ”spoofing”.

Det er derfor ikke nok at google et telefonnummer, hvis du er usikker på, om det er svindel. Kontakt i stedet myndigheden eller virksomheden direkte på deres hovednummer, og spørg ind til henvendelsen.

Forebyg svindel ved at få udeladt nummer

Mange svindlere finder deres ofres navn, telefonnummer og adresse på internettet, fx på nummeroplysningen. Du kan heldigvis forebygge at blive kontaktet af svindlere ved at få udeladt nummer hos dit teleselskab. Det gør, at svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer på nettet, og det bliver sværere for dem at ringe til dig.

Udeladt nummer er ikke det samme som hemmeligt nummer. Dine venner og din familie kan stadig kontakte dig, ligesom de kan se, at det er dig der ringer, selvom du har udeladt nummer.

Din teleudbyder kan hjælpe dig med at få udeladt nummer. Du skal blot ringe til dem eller gå ind under din profil på deres hjemmeside.

Pas på falske bankbude

Svindlere kan finde på at ringe og udgive sig for at være fra fx banken eller politiet. Men det stopper ikke altid der: Nogle svindlere tilbyder også at sende en ”medarbejder” ud til din adresse – det kan være med en forklaring om, at dit kort er blevet misbrugt, og at de personligt vil komme forbi og hente kortet, så du kan få et nyt.

Men vær skeptisk: Banken eller politiet vil aldrig uopfordret komme hjem til dig for at hente betalingskort, koder, kontanter, smykker eller lignende. Hvis nogen alligevel dukker op på din adresse, så afvis at lukke dem ind.

Se videoen, hvor Nikolaj Sonne besøger politiet for at undersøge, hvordan ”stemmefiskere” forsøger at lokke os i fælden med falske opkald.

Senest opdateret 10-06-2025

Har du læst?

Lær mere om phishing og smishing

Falske mails og falske sms'er er lavet for at narre oplysninger fra dig. Her er, hvad du skal være opmærksom på.

Guides: Sikkerhed på sociale medier

Vi har samlet en række guides, der trin for trin hjælper dig med at indstille dine privatlivsindstillinger og styrke din sikkerhed på sociale medier.

Offer for identitetstyveri

Hvis du har mistanke om, at dine personlige oplysninger bliver misbrugt, kan du følge rådene herunder.