Er du blevet snydt i forbindelse med handel mellem private?

Svindel ved køb eller leje af vare eller ydelse

Hvis du er blevet snydt i handel på nettet, skal du anmelde det til politiet.

Anmeld det til politiet her

Dokumentation

Se hvilke former for dokumentation du har brug for, når du skal anmelde sagen.

Har du købt eller lejet en vare, som du ikke har modtaget?

Hav følgende oplysninger parat:

  • Hvilken vare eller ydelse har du købt? (Det kan fx være mærke, model, farve og andre oplysninger, der kendetegner varen eller ydelsen.)
  • Hvilke oplysninger har du om personen, som du mener, har snydt dig? (Det kan fx være bruger-id, Facebook-profil, adresse, telefonnummer, e-mailadresse o.l.)
  • Hvordan kan du dokumentere betalingen? (Det kan fx være et skærmprint af din MobilePay-kvittering eller din kontooverførsel via netbank. Det kan også være adressen, hvor I mødtes, hvis du betalte kontant.)
  • Hvordan kan du dokumentere jeres kommunikation? (Det kan fx være skærm-print af tekstbeskeder, e-mails eller Facebook-korrespondance.)

Har du solgt en vare på internettet, som du ikke har modtaget betaling for?

Hav følgende oplysninger parat: 

  • Hvilken vare eller ydelse har du købt? (Det kan fx være mærke, model, farve og andre oplysninger, der kendetegner varen eller ydelsen.)
  • Hvilke oplysninger har du om personen, som du mener, har snydt dig? (Det kan fx være bruger-id, Facebook-profil, adresse, telefonnummer, e-mailadresse o.l.)
  • Hvordan kan du dokumentere eventuelle forsendelsesoplysninger? (Det kan fx være en kvittering fra en fragtvirksomhed eller et posthus.)
  • Hvordan kan du dokumentere jeres kommunikation? (Det kan fx være skærm-print af tekstbeskeder, e-mails eller Facebook-korrespondance.)