Hvis du er udsat for svindel

Hvis du har mistanke om, at en kriminel har fået fat i dine oplysninger, skal du reagere hurtigt.

Har du modtaget en mistænkelig mail, sms, eller et opkald, og oplyst kort- eller personoplysninger, bør du gøre følgende.

Franarret kortoplysninger

Hvis du har opgivet dine kortoplysninger, er det vigtigt at du ringer til din bank eller NETS og spærrer kortet straks.

Du bør altid anmelde det til politiet, hvis du er blevet franarret dine betalingskortoplysninger. Det kan du gøre på politiets hjemmeside her:

Anmeld på politiets hjemmeside

En kopi af politianmeldelsen eller en kvittering for din henvendelse kan bruges som dokumentation over for kreditorer, pengeinstitutter eller andre involverede, hvis det viser sig, at dine oplysninger er blevet eller senere bliver misbrugt.

Når du anmelder misbrug af oplysninger vil politiet typisk spørge efter personnummer, navn, adresse, telefonnummer og e-mail-adresse.

Det er ikke identitetstyveri, hvis nogen opsnapper dine betalingskortoplysninger og misbruger dem.