Har du fået en svindelmail om pornokiggeri?

Har du fået en afpresningsmail, skal du slette den.

I afpresningsmailen hævder den it-kriminelle at have billeder af dig i en kompromitterende situation, optaget med kameraet på din computer. Den it-kriminelle skriver i mailen, at han/hun vil offentliggøre billeder på din Facebook-profil eller til dine kontakter, hvis du ikke overfører en sum penge.

Det skal du gøre

  • Hvis du får en afpresningsmail, skal du ikke betale løsesum til ondsindede it-kriminelle. Hvis du betaler, er du med til at understøtte de it-kriminelles forretning, hvilket kun vil øge risikoen for, at andre også får svindemails.
  • Skift dine kodeord, og - hvis du ikke allerede har det - så hav gode vaner med dine kodeord. Dine kodeord bør være på mindst 12 tegn, og du bør ikke genbruge samme kodeord til flere tjenester.
  • Brug to-trins-login, hvis du har mulighed for det, eller en passwordmanager.
  • Vær kritisk over for, hvad du deler.
  • Hvis du er bange for at blive overvåget, selvom du er påpasselig med dine kodeord, så sæt tape over kameraet på din computer.

Du kan få hjælp til at lave et stærkt kodeord – det vil sige et kodeord, der er langt og kun bruges et sted.

Læs mere om stærke kodeord

Senest opdateret 13-06-2023

Flere gode råd

Lav et stærkt kodeord

Et stærkt kodeord er mindst 12 tegn og bruges kun ét sted.

Læs mere her for at se hvordan du laver et sikkert kodeord

Brug trådløse netværk sikkert

Det er vigtigt, at du beskytter dig, når du er logget på et trådløst netværk (Wi-Fi).

Få tips til, hvordan du er sikker på trådløse netværk

Del med omtanke

Det kan være vanskeligt at vide, hvem du faktisk deler indhold med på sociale medier.

Bliv klogere her